Ordet migræne stammer fra det græske "hemicrania" og betyder "halv-hovedet", hvilket skyldes de jagende eller pulserende smerter, der hyppigt optræder i den ene side af hovedet. Migræne er kendt så langt tilbage som for 4000 år siden og omtales endda i bibelske tekster.
Til trods for dens udbredelse er der fortsat mange myter og misforståelser i forbindelse med migræne. For eksempel tror mange, at det kun er kvinder, der har migræne; andre tror, at de ramte bare er hypokondere. Faktum er, at næsten ingen tager sygdommen alvorligt, medmindre de selv har haft den. Selv om smerterne i forbindelse med migræne er uudholdelige, og selv om sygdommen kan forringe ens livskvalitet betragteligt, lider de fleste migrænepatienter i stilhed.
Selv om der ikke er to migrænepatienter, der har nøjagtig de samme symptomer, er migræne blevet kategoriseret af The International Headache Society (IHS) for at kunne skelne tilstanden fra standard-hovedpinesymptomer. De to mest almindelige migræneformer er "almindelig" migræne, dvs. migræne uden aura, og "klassisk" migræne, dvs. migræne med aura.
Aura er et medicinsk udtryk, der anvendes til at beskrive en række neurologiske symptomer, der kan ledsage migræne: de omfatter oftest synsforstyrrelser, men de kan også opleves som følelsesløshed eller snurren, omtågethed eller endda en følelse af manglende balance eller svimmelhed.
De fleste migrænepatienter, cirka 85 %, har migræne uden aura. Symptomerne omfatter kraftig, tilbagevendende hovedpine, der mest forekommer i den ene side af hovedet, men kan skifte side under et anfald eller skifte side fra et anfald til det næste eller endda kan sprede sig gradvist til hele hovedet.
Ved en "almindelig" migræne er de jagende, pulserende smerter almindeligvis ledsaget af kvalme, opkastning og overfølsomhed over for lys, lyd og lugte. Anfaldene kan vare mellem 4 og 72 timer. Under et migræneanfald er patienten ofte nødt til at ligge i et mørkt værelse, indtil symptomerne har fortaget sig.
Hos cirka 15 % af de ramte begynder det egentlige migræneanfald med en aura. Denne fase er karakteriseret ved en række neurologiske symptomer (aura-symptomer), der sædvanligvis tiltager hurtigt i løbet af 5 til 20 minutter og i alt varer mellem 30 og 60 minutter.
Et migræneanfald omfatter fire adskilte faser, hvis intensitet kan variere fra patient til patient, og som kan ændre sig med tiden.
Et migræneanfald melder sædvanligvis sin ankomst flere timer eller dage i forvejen i form af træthed, irritabilitet, eufori, manglende eller øget appetit og/eller en mindsket evne til at klare hverdagens udfordringer.
Hos cirka 15 % af de ramte begynder det egentlige migræneanfald med en aura. Denne fase er karakteriseret ved en række neurologiske symptomer, der omfatter nedsat syn, nedsat koncentrationsevne, talebesvær og føleforstyrrelser, såsom en prikkende fornemmelse og en følelse af ubehag ned langs den ene side af kroppen. Symptomerne tiltager sædvanligvis hurtigt i løbet af 5 til 20 minutter og varer i alt mellem 30 og 60 minutter.
Denne fase omfatter kraftige hovedsmerter og kan hos nogle patienter være ledsaget af andre symptomer, såsom kvalme eller opkastning og diarré. Da almindelige sansestimuli, såsom sollys eller musik, forværrer smerterne, trækker mange patienter sig i denne fase tilbage til et mørkt og stille værelse. Uden behandling kan denne fase vare lige fra 4 til 72 timer.
I denne fase svinder migrænesymptomerne langsomt. Mange patienter er imidlertid fuldstændig udmattede, har humørsvingninger og kan have koncentrationsbesvær i op til to dage efter anfaldet.
Hvad de fire migrænefaser ikke omfatter, er den frygt for nye anfald, som mange migrænepatienter har i de smertefrie perioder mellem anfaldene. I værste fald bliver denne frygt en konstant ledsager, som fører til vedvarende bekymring, der kan gribe forstyrrende ind i patientens familieliv, relationer, karriere og fritid.